Om Amager Centret
SHOPPING SIDEN 1975
Kun et stenkast fra Amagerbrogade ligger et af Amagers hyggeligste samlingspunkter, nemlig Amager Centret. Her finder du 86 forskellige butikker, så der er noget for enhver smag. Vores butikker forhandler et bredt udvalg af varer inden for sport, fritid, hobby, bolig, isenkram, personlig pleje og dagligvarer. Derudover er der hyggelige spisesteder og caféer, både til den store og lille sult eller til en dejlig kop kaffe. Desuden har vi en række gratis services i centret, som er med til at gøre dit besøg hos os til en endnu bedre oplevelse.
Amager Centret åbnede dørene for første gang i 1975 og har budt ama’rkanerne og andre besøgende velkommen lige siden. Centret har gennemgået en række fornyelser gennem årene. Blandt andet blev interiøret fornyet med glastag og lyse farver i begyndelsen af det nye årtusinde og i 2006 afsluttedes en større renovering med nyt gulv, ny rulletrappe, fjernelse af mellemetager og en helt ny indgang fra Amagerbro Station og Reberbanegade. Også den seneste tid har Amager Centret gennemgået en større forvandling og nu er der åbnet op for en lang række nye butikker, ny gård, et nyt parkeringshus og et nyt og livligt torvemiljø. Det giver et helt nyt liv i området og vil understege Amager Centrets position som Amagerbros naturlige omdrejningspunkt.
Amager Centret er ejet og drevet af Danske Shoppingcentre, som er et joint venture mellem ATP Ejendomme og Danica Ejendomme. I DSCs portefølje finder du 17 af de største og bedst beliggende centre i Danmark - se dem alle her.
Se en tidslinje over Amager Centrets historie her.