Hent Solsikkesnoren gratis i Amager Centret
Nogle handicap er usynlige.
I Amager Centret ønsker vi at give alle vores kunder en tryg og rar shoppingoplevelse, uanset hvem du er.
Derfor udleverer vi Solsikkesnoren gratis til alle der har et usynligt handicap, så du nemmere kan signalere, hvis du har brug for ekstra hjælp, forståelse eller tålmodighed fra vores medarbejdere, butiksansatte eller andre kunder i centret.
Hvor kan jeg få udleveret Solsikkesnoren?
Du kan afhente din Solsikkesnor i Føtex Kundeservice, på Amagerbro Apotek eller hos Kids Coolshop på 1. sal
Bedre tilgængelighed og en god shoppingoplevelser for personer med usynlige handicap
For personer med usynlige handicap, som autisme, ADHD, angst, PTSD, depression, hjerneskade, Parkinson, epilepsi, kroniske smerter, Alzheimers m.fl., kan det være en stor mundfuld af besøge et shoppingcenter, med mange mennesker, lyde og lys. Og det bliver ikke nemmere, hvis man samtidig oplever at skulle forklare sig, for at opnå forståelse fra sine medmennesker.
Derfor er Amager Centret med i Solsikkeprogrammet!
Træning af medarbejdere og butiksansatte i centret
Amager Centret har iværksat en informationskampagne (der bl.a. inkluderer Solsikkeprogrammets egne træningsvideoer) til butiksansatte i centret, så medarbejdere har de rette forudsætninger for at kunne hjælpe personer med usynlige handicap og de udfordringer, der kan følge med.
Vi håber at det kan hjælpe med at give alle vores kunder en bedre shoppingoplevelse hos os.
Få mere viden om Solsikken her
Læs mere om Solsikkeprogrammet på hdsunflower.com og se videoen herunder.
Du kan også følge Solsikkeprogrammet på Facebook, Instagram eller LinkedIn (@solsikkeprogrammet), hvis du ønsker mere viden om usynlige handicap og Solsikken.
Vi glæder os til at se dig i Amager Centret - med eller uden Solsikkesnoren.