Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events
Se eventkalender her →Vær med, når March Mod Ensomhed går gennem Amager Centret!
Tirsdag den 13. august får vi besøg af foreningen March Mod Ensomheden, der lægger vejen forbi Amager Centret, og vi er glade for at kunne være med til at støtte op om den vigtige sag.
Siden 2017 har stifteren Patrick Cakirli vandret landet tyndt og gået mere end 2.000 km gennem Danmark for at sætte fokus på det store samfundsproblem og samle penge ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling. Hele idéen bag marchen er, at Patrick kun må fortsætte sin rute, hvis han er i følgeskab – ellers skal han stå stille, indtil han får selskab.
Gå med og støt op om den gode sag!
Marchen starter kl. 8 fra Rådhuspladsen, og lander forventeligt i Amager Centret kl. 9. Du har mulighed for at støde til, og gå med i den gode sags tjeneste ved at møde op ved Espresso House i stueetagen. Her vil Espresso House byde på gratis filter kaffe To-Go, inden marchen fortsætter videre mod ende destinationen Hvidovre, eller så længe benene rækker.
Se hele ruten her
Sammen kan vi støtte kampen mod ensomhed!
I august og september sætter vi ekstra fokus på den vigtige sag, og samler penge ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling i en række af vores sociale arrangementer.
Den 13. august, når vi om aftenen dækker op til langbordsmiddag med Wokshop, hvor der er god mad og fællesskab på menuen, samler vi penge ind til foreningen og donerer 25% af billetsalget.
Igen den 5. september, når vi afholder vores tilbagevendende og populære Musikbingo, bliver det også i kampen mod ensomhedens ånd. Her doneres aftenens præmier til den gode sags tjeneste, og du har mulighed for at deltage. Læs mere om arrangementet her, og husk at sikre dig et par billetter til en festlig aften i godt selskab.
Giv et bidrag
Du har også mulighed for at støtte indsamlingen ved at overføre et valgfrit beløb via Mobilepay til 425000.
I 2023 blev der samlet 230.000 kr. ind til Livlinien. I år går indsamlingen til Foreningen March Mod Ensomhed og TUBA Danmark, en organisation, der tilbyder gratis terapi og rådgivning til unge mellem 14 og 35 år, som er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug.
Vel mødt til en hyggelig Walk‘n’Talk i den gode sags tjeneste.
Lad os sammen støtte kampen mod ensomhed!