Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events
Se eventkalender her →Få masser af sjov i efterårsferien med en fed krea-pose
I efterårsferien kan ”Kreaposen” fra udstillingsplatformen FABRIKKEN Afd. AC afhentes gratis i Amager Centret. Posen med gør-det-selv-kunst for børn og deres voksne, er inspireret af udstillingen ”First, do no harm” af billedkunstner Luna Scales, der lige nu kan opleves i centret.
Denne gang er posens tema ”Kroppen i kunsten”.
FABRIKKEN Afd. AC’s kreapose indeholder vejledning og materialer for fire personer, til tre kreative aktiviteter med udgangspunkt i forskellige kunstformer: Portrætmaleri som var du Picasso, simple krops-skulpturer og video-eksperimenter i slowmotion. Alle kan være med, for formidlingsinitiativet er designet til, at familien udforsker og laver kunst sammen – perfekt til at tage med hjem til hyggen i efterårsferien.
Kreaposen kan afhentes gratis i Kids Coolshop på 1. sal i Amager Centret fra lørdag d. 14. oktober til og med søndag d. 22. oktober, eller så længe lager haves. Der uddeles 750 poser efter først-til-mølle-princippet.
FABRIKKEN Afd. AC drives af FABRIKKEN for Kunst og Design. Udstillingen med Luna Scales og kreaposen er støttet af Amager Centret, Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, 15. Juni Fonden, Spar Nord Fonden, Beckett Fonden og Statens Kunstfond.
Vi ses i Amager Centret!